Welcome to Indonesia



Indonesiens unikke fornemmelse for havet Indonesien er verdens største ørige og overraskende nok verdens 16. største land. Spørger man en indoneser, taler han ofte om Tanah Air Kita - vores land og vand.

Indoneserne regner havet med som en del af det indonesiske rige, og de lever af og med havet. Tidligt om morgenen, inden solen fanger horisonten, ses fiskere stå til søs i små skrøbelige sejlbåde, prahus, for at skaffe føde. Indonesiens flerkulturelle befolkning Mangfoldigheden blandt Indonesiens indbyggere er slående. Fra beboerne i Javas højglanspolerede skyskrabere til indianerne i trætop-husene på Irian Jaya, fra de fundamentalistiske muslimer i Aceh til hinduerne på Bali og fra nydeligt klædte forretningsfolk i Ujung Pandang til jægersamlere på Ceram.

Kulturen er bredspektret og yderst levende i Indonesien, og en rejse i landet er i sandhed en overvældende rejse i spændende og forskellige kulturer. Et levende eventyr Indonesien er sandsynligvis det land i verden, der har den største andel af uudforskede landområder - nogle er end ikke angivet på et landkort. De mange ubetrådte stier og det uberørte landskab i Indonesien gør eventyret ekstra levende.

Indonesien har også et fænomenalt og unikt dyreliv, der udspiller sig på de mange øer i regnskovene og imellem vulkanernes smukke kratre. Her findes for eksempel tigre, orangutanger, komodovaraner og de sjældne javanæsehorn.

Havet, der omgiver Indonesien, har ikke kun stor betydning for indoneserne, men også den rejsende. Her oplever man legesyge delfiner, farvestrålende koralrev, de fineste sandstrande - og for de bølgeglade er Indonesien et af de bedste steder i verden at surfe. Både på Bali og i resten af Indonesien er der også rig mulighed for at udforske de omkringliggende farvande med snorkel eller i båd.

Comments